Om Specialbørnehaven Birken
Birken i Hammer Bakker
Specialbørnehaven Birken
Storemosevej 31-33
9210 Vodskov
Tlf. 99317044
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Birken er en specialbørnehave i Aalborg kommune, som er oprettet efter Lov om Social Service §32
Målgruppe
Specialbørnehaven Birken er et tilbud til børn i alderen 0-7 år med symptomer på en psykisk udviklingsforstyrrelse.
Autisme Spektrum Forstyrrelser, ADHD, Tourette og andre nært beslægtede gennemgribende udviklingsforstyrrelser hos børn.
Birken modtager børn fra Aalborg Kommune samt andre kommuner i regionen.
Brugersammensætning
Specialbørnehaven Birken har plads til 32 børn, hvoraf 12 børn har deres tilbud i en afdeling til Birken, som er beliggende i Langholt.
Etik og værdigrundlag i tilbuddet
I Birken fokuserer vi på ressourcer og muligheder frem for mangler og begrænsninger. Vi arbejder ud fra Ældre og Handicapforvaltningens værditrekant: Nærvær, Ansvarlighed og Respekt, som i dagligdagen kommer bl.a. til udtryk ved:
Nærvær – at være nærværende, tilgængelig, åben og imødekommende.
At skabe en tryg og tillidsfuld ramme i børnenes hverdag.
Ansvar – at forældrene oplever medinddragelse og medbestemmelse og ikke mindst at yde faglig kvalitet.
Respekt – at samarbejdet foregår i en respektfuldt åben og tryg atmosfære med respekt for forskellige værdier og kulturmæssige baggrunde.